Form geometrien med malertape
- Mette Færch
- 8. jan. 2020
- 3 min læsning
Opdateret: 24. jan. 2020
Projektet her er tidsløst, og underviser børn i skabelsen af geometri ved hjælp af malertape og maling. Det er et projekt som giver mulighed for videre fordybelse og viden omkring former og hvordan man selv skaber dem.
I projektet bliver der sat få rammer for børnene, heriblandt valg af hvor mange forskellige farver af maling som de må benytte sig af. Det skal være enkelt og nemt for børnene og derfor er rammen for projektet, at de må vælge tre forskellige farver af akryl maling som de vil bruge til deres maleri.
Til projektet anbefales det, at børnene skaber deres geometriske malerier på et lærred med størrelsen 24x30. Med denne størrelse gives der plads til udfoldelse af geometri og fordybelse. Hvis lærredet var større, vil der måske være for meget plads for børnenes tålmodighed og interesse for at skabe nye former. Det samme gælder hvis lærredet havde været mindre, da der altså ikke ville være plads nok til børnenes fantasi af former. Med et lærred på 24x30 gives der en perfekt plads til børnenes fantasi og tålmodighed til at skabe geometri.
Varighed: 1-2 lektioner.
Klassetrin: 2.-5. klasse.
Til dette projekt er der trukket inspiration fra kunstneren Piet Mondrian, som 1920'erne skabte kunst med de geometriske former. Mondrian anvendte også få farver som giver en rolighed ved malerierne.
Ved præsentationen af produktet, kan der bruges eksempler af Piet Mondrians værker. Der findes også en masse digital kunst med geometriske former, det kan også bruges som billedmateriale ved præsentationen af produktet.
Materialeliste:
Malertape - med tynd brede
Akryl maling (her er der brugt metal maling)
Hvid posca tusch
Lærred 24x30
En opvaskesvamp - klippes i tre stykker (bruges i stedet for en pencil)
En pap tallerken / tallerken med sølvpapir

Trin for trin
Uddel 24x30 lærreder til hvert børn.
Giv børnene valgt af farver af akryl maling som de skal benytte sig af, maksimalt tre farver, gerne nuancer som behager hinanden.
Uddel herefter en opvaskesvamp til hvert børn, som de nu skal klippe i tre stykker. Det er lige meget om stykkerne har samme størrelse, bare der er tre stykker til hver af de tre farver som børnene har udvalgt til deres geometriske maleri.
Nu gives der frie hænder til børnene om hvordan de vil skabe de geometriske former på deres lærreder. Dette gøres ved hjælp af malertapen.
Ved at klistre malertapen på det hvide lærred, skabes der stille og roligt geometriske former. Malertapen må gerne gå ind over hinanden, men vær sikker på at det lukker til.
Når børnene synes de har skabt de geometriske former, som de synes skal være på deres geometriske maleri, hældes deres tre farver maling på pap / sølvpapir tallerkenen. Hvis nogle bruger samme farver, kan børnene evt. deles om malingen.
Her dyppes et af de klippede stykker opvaskesvampe i den ene farve maling, og føres hen på lærredet og duppes med opvaskesvampen i de geometriske former som skal have den farve.
Dette fortsættes med de to andre farver og med de to andre klippede stykker opvaskesvampe, indtil alle de geometriske former på lærredet er blevet malet.
Lad nu lærredet tørrer. Hvis denne tørrings proces tager for lang tid, kan der benyttes en hårtørrer til, at tørrer malerierne med.
Efter det er tørt kan malertapen trækkes forsigtigt af.
Når dette gøres, skabes de selv dannet geometriske former for øjnene af børnene.
Den hvide posca tusch er til, hvis der alligevel er kommet noget maling under malertapen. Så kan den hvide posca tusch dække det til igen - så står det snorlig.
Projektet er færdigt og børnene står tilbage med en viden omkring geometriske former, og hvordan de kan skabes.
Det endelige projekt:

Børnene vil alle kunne stå med det endelige produkt, og evt. arbejde videre på det.
Hvis interessen er der for fordybelse ved at skabe former, kan der tilføjes andre ting til maleriet. Dette anbefales især ved 4.-5. klasse børnene, da de muligvis har større tålmodighed med at skulle arbejde med dette omfang. For eksempel kan der tilføjes blade fra planter eller nogle enkle figur eller leg med malertapen, sådan børnene skaber andre geometriske former. Men ikke på sådan måde at roen ved maleriet fjernes.
Her er nogle eksempler på dette:


Citater fra projektet:
"Nem og enkelt"
"Det har været spændende, at se hvordan man kan former med malertap"
"Det har været sjovt, at arbejde med hvordan man skaber trekanter eller andre former"
"Jeg vil gøre det igen derhjemme"
Comments